Undervisningsplan Tegning/Maling

Efter 9. klasse skal eleverne:
• have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker.
• kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål.
• have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet og have kendskab til maleriets udvikling fra antikken til middelalder eller renæssance, samt kende fremtrædende værker og billedkunstnere
• have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier.
• have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder.
 

Fagplaner
1. klasse
• Malning med polariteter, f.eks. gult og blåt. Fra primærfarver til sekundærfarver.
• Grundige øvelser af malerteknisk art.
• I formtegning arbejdes med linjeføring med den lige og den krumme linje, som føres frem til de første symmetriske - og geometriske former.
• I genstandstegning har læreren, gennem indføringen af bogstaverne og ud fra fortællingen, mulighed for at indfører eleverne i brugen af farvefladen, med sigte på billedlig fremstilling.
 

2. klasse
• Ud fra små karakteriserende historier gør man studier i farvernes væsen; viser hensyn, er i ligevægt, bytter plads og lign.
• Ud fra Goethes farvecirkel arbejdes der med forskellige former for farveklange.
• I formtegning øves der videre med symmetri- eller spejlingsformer.
• I genstandstegning kan det tegnende og malende mere bevidst føres nærmere hinanden. Det er afgørende at få farven til at udfolde sig i fladen og ikke indenfor en given kontur.
 

3. klasse
• Øvelser med udgangspunkt i skabelsesberetning, hvor der af lys og mørke opstår gult, rødt og blåt.
• Farvecirklens plus og minussider og samtaler om de varme og kolde farvers egenskaber, også fra en billedlig-sjælelig synsvinkel.
• Dur og mol farveklange.
• I formtegning videreføres øvelserne fra sidste år med dobbeltsidig symmetri og mere frie asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger.
• I genstandstegning hjælpes eleverne til ikke at blive pedantiske naturalister og tegninger udføres med fri hånd, uden brug af passer og lineal. Bevidst arbejde med farvelægning, f.eks. ved at
lægge flere lag ovenpå hinanden.
 

4. klasse
• I malning øves det, at få farverne til at fortætte sig til former der gengiver det karakteristiske ved f.eks. et dyr eller en af de nordiske guder.
• Øvelser i at skabe baggrunde, stemninger og omgivelser som de forskellige dyr og skikkelser kan stige ind i eller vokse ud fra.
• I formtegning indføres krydsningsformer, gerne baseret på ornamenter og mønstre fra den nordiske og keltiske kultur.
• I genstandstegning bliver motiverne stærkere og mere karakteristiske og kan evt. laves i et større format, hvor de nordiske sagers korte og knappe stil går igen med store, enkle former i entydige farver.
 

5. klasse
• Arbejdsmåder og erfaringer fra 4. klasse videreføres, nu i tilknytning til botanik og historie.
• Hemmeligheden bag farveblandinger opdages og naturens mangfoldighed af grønne toner udforskes.

• I formtegning går man over til frihåndsgeometri. Uden passer og lineal laves opgaver med udgangspunkt i cirklen og den rette linje.
• I genstandstegning indføres nu almindelige farveblyanter, som modsvarer elevernes behov for større nøjagtighed og nuancering. Tegneteknikken øves, bl.a. indføres skraveringsteknikken.
 

6. klasse
• Opgaver hentes fra f.eks. fysikundervisningen. Forskellige lysfænomener i forbindelse med optikken udtrykkes malerisk. Ud fra geografien kan man male polære landskabsstemninger og
Goethes farvecirkel med de kolde og varme farve bevidstgøres igen.
• Teknikken med slørmaling indføres og i den forbindelse kan mineralformer fra geologiperioden være gode opgaver.
• I tegning indføres eleverne i enkel skygge- og projektionslære på baggrund af nøjagtige iagttagelser.
• Kultegning indføres med tegning af kugler, kegler, cylindre som rumlige legemer. Lysindfaldet defineres og aftegnes som halv-, hel- og slagskygger.
​

7. klasse
• I malning laves øvelser med slørmaling.
• I tegning videreføres lys- og skyggeøvelserne.
• Perspektivtegningen indføres efterhånden og eleven lærer at fremstille verden som den ser ud fra det personlige synspunkt.
• Frihåndstegning af huse, bebyggelser og landskaber ved hjælp af perspektivet.
• Skraverings- og skyggelægningsteknikker introduceres og øves.
​

8. klasse
• I malning plejes slørteknikken og en kunstnerisk og sagkyndig dømmeevne kan oparbejdes ved at lave de samme opgaver først i vådt-i-vådt og derefter med slørteknikken.
• I tegning sammenfattes geometri, projektions- og skyggelærer i forskellige opgaver, hvor mottoet er at kunne forbinde det tekniske med det skønne.
• I linoleum- eller træsnit må de fysiske kræfter kombineres med koncentration og varsomhed.
 

9. klasse
• Der arbejdes med lys - mørke kontraster på en ny måde
• Tegning i 9. kl. omfatter teknikker med blyant, grafit og tegnekul. Der opøves en eksakt og skarp iagttagelse, og et grundigt studie af lys og skyggevirkninger.
• Slørmaleriet kan videreføres, og der arbejdes videre med opøvelse af den kunstneriske dømmekraft.
• I tegning fremstilles et større stillebens arbejde – f.eks. en nøjagtig gengivelse af en plakat eller fremstilling af en ny plakat.
• Der gives en periode i billedkunstens historie – se kunsthistorie (æstetik).
 

Delmål:
• Eleven øver og lærer at arbejde koncentreret i en kunstnerisk stemning

 •Eleven stimuleres gennem forbilleder og eksempler i den klassiske og den moderne kunst til egen kreativitet gennem udvikling ved studier i grafiske værker og tilegnelse af nye tekniske færdigheder.
• Eleven kan arbejde med temaer som interiør, landskaber, dyr, mennesker, portræt eller teknik og søge et kunstnerisk udtryk for indlevelse deri
• Tegning i 9. kl. omfatter teknikker med blyant, grafit og tegnekul. Der opøves en eksakt og skarp iagttagelse, og et grundigt studie af lys og skyggevirkninger.